Du er ikke anonym på nettet - Se hvad Google har registreret om din IP-adresse ved at klikke på din IP-adresse.
På denne side kan du læse alt, der er at vide om IP adresser, VPN, Hosting og IT sikkerhed.
Det er en vigtig viden at have, når man bevæger sig rundt på internettet.
Hvad er en IP-adresse helt præcist?
Først og fremmest er det vigtigt at vide, hvad en IP-adresse er, og hvordan man tjekker den.
En IP-adresse er kort fortalt et nummer, som der bliver brugt til at kunne identificere din computer/mobil/tablet, når du tilgår internettet. Det er også din routers, printers osv. identitet.
”Internet Protokol” er ordene, som dækker over forkortelsen ”IP”.
En protokol i it-sprog kan bedst beskrives som værende det regelsæt, der beskriver hvordan diverse dataterminaludstyr, netudstyr og værktøjmaskiner udveksler forskellige data.
Protokollen er hermed med til at beskrive det ”sprog”, som de forskellige enheder bruger til at kommunikere med. Protokollen er en fælles standard, som er at finde hele verden over, når der bliver tilgået adgang til internettet. Internettet benytter IP-adresser til at kunne finde ud af, hvor diverse informationer skal sendes til.
Er I flere som logger på internettet gennem et trådløst internet (Wi- Fi), så har I den samme IP-adresse, da et trådløst internet har en IP-adresse, som alle enheder, der logger på internettet, har tilfælles.
IP-adressen bliver generelt set altid tildelt automatisk, hver gang du starter op. Derfor behøver du sjældent tænke over din IP.
En klassisk IP-adresse bygges op af forskellige tal og forskellige ”sæt”. De forskellige sæt deles ind gennem punktummer, som adskiller tallene. Et eksempel på en typisk IP-adresse er:
145.97.39.155
Din IP-adresse kan du se her på siden, ligesom du også kan finde din IP adresse gennem en række andre hjemmesider.
Fast og dynamisk IP-adresse
Enten har man en fast IP-adresse, ellers har man en dynamisk IP-adresse. Forskellen ligger i, at den dynamiske IP-adresse ændres over tid i modsætning til den faste IP-adresse, som er den samme hver eneste gang, man tilgår internettet.
Som udgangspunkt har mange en dynamisk IP. Bruger man eksempelvis mobildata eller det mobile bredbånd, så er ens IP-adresse altid dynamisk. Den ændres altså af og til. Dette sker typisk, i det man logger af og på internettet, eller når man genstarter sin telefon/tablet.
En fast IP-adresse kan give dig en række fordele. Dette gives der et par eksempler på nedenfor:
1. Hvis du altid skal kunne være online, så er en fast IP-adresse en fordel, da internetforbindelsen ville ryge, når IP-adressen udskiftes ved en dynamisk IP. En fast IP-adresse finder du hos alt fra YouSee til Stofa og Fullrate, så det er bare at undersøge terrænet.
2. Er du en som arbejder en del hjemmefra, så har din arbejdsplads behov for at kende til din IP-adresse, da de så vil kunne logge dig på virksomhedens interne netværk.
3. Som eksempelvis udvikler, er der ofte behov for adgang til en ny hjemmeside, som er under udarbejdning. Siden udarbejdes ofte i et testmiljø, da en skal holdes privat, indtil den engang skal gøres offentlig. Indtil da er siden privat, og man ønsker her, at det kun er de forhåndsgodkendte IP-adresser, som kan finde siden.
Kender nogen min IP?
Din IP-adresse er langt fra privat. Det er vigtigt, at være klar over. Din internetudbyder logger eksempelvis din historik. Din udbyder vil altså gemme oplysninger ned omkring de hjemmesider, som din IP-adresse besøger. Du skal derfor være forsigtig med at besøge visse hjemmesider, ligesom du også skal være forsigtig med at lade andre anvende dit netværk. Besøges nogle uheldige hjemmesider, eller brydes loven via din internetforbindelse, så kan det altså være dig, som ender med at sidde med problemerne.
Din IP-adresse kan bl.a. ses af de hjemmesider, du surfer rundt på, diverse forums og blogs samt Youtube. Her kan din IP-adresse blokeres, hvis din opførsel ikke stemmer overens med de forskellige hjemmesiders regelsæt.
Kan IP-adressen skjules, så jeg kan surfe anonymt?
Med Private Browsing funktionerne, som er indbyggede i de forskellige browsere, efterlades der ikke spor i din søgehistorik, downloadhistorik m.m.. Du kan altså være sikker på, at de som bruger samme computer/telefon/tablet osv. ikke kan se, hvad du har haft gang i.
Det betyder dog ikke at din internetudbyder, arbejdsgiver (gennem arbejdsnetværk og arbejdscomputer) eller de hjemmesider du besøger ikke vil kunne følge med i din adfærd på internettet.
Skal din IP-adresse skjules helt, så kan du gøre brug af et VPN program.
At skjule sin IP vil eksempelvis gøre det muligt, at se ting som ellers er geografisk låst til en bestemt lokation.
Et andet trick er at gøre brug af den såkaldte Tor browser, som skjuler al internetaktivitet. Denne browser fører din trafik igennem en masse computere og servere over hele verden. Dette lille trick gør det besværligt (næsten umuligt) at følge din trafik. Her skal du dog vide, at browseren fungerer en del langsommere end mange andre browsere, ligesom det heller ikke er muligt at installere hverken plugins eller forskellige typer af udvidelser.
Det siger din IP-adresse om dig
Din IP-adresse viser først og fremmest din geografiske lokation. Eksempelvis kan din IP-adresse vise, at du bor i Esbjerg. Din direkte adresse er dog ikke synlig, så der er ingen, der kommer til at møde op foran din dør gennem et tjek af din IP-adresse. Man skal først igennem din internetudbyder for at få mere information.
Det er dog muligt at finde mere information om en bestemt IPs internetaktivitet. Eksempelvis har en case fra Canadian Privacy Commision vist, hvor nemt man faktisk kan tilegne sig information. I denne case fik de information om hvilke ting en person havde redigeret, hvilke chatrum personen besøgte m.m. Dette blev opnået blot ved at google en IP, som havde redigeret en side på Wikipedia.
Graves der dybt nok, vil det i sidste ende være muligt, at kunne finde frem til den person, som sidder bag søgte IP-adresse.
IP-systemet ændrer sig.
Der er forskellige versioner af IP. Af og til løber man tør for IP-adresser, og så er man af og til nødt til at skifte IP-system. Dette kan få den betydning, at din IP ændrer sig.