Geo-targeting er en god metode til dig, der gerne vil have lokale kunder som målgruppe, hvis du f.eks. har en webshop eller en hjemmeside for din virksomhed. Det er en metode, som de fleste virksomheder benytter sig af, da det ikke er nødvendigt at vise dit indhold eller reklamer til alle og enhver, som alligevel ikke er relevante for det, din virksomhed sælger eller tilbyder af service. Hvis du vil vise forskellige reklamer eller vise indhold til besøgende, alt efter hvilket land den besøgende kommer fra, kan du herunder få et lille tip til hvordan du laver din egen simple geo-targeting i PHP.

Metode 1:

I PHP er der en funktion, der gør dig i stand til at se hostname for en besøgende, baseret på den besøgendes IP-adresse. Funktionen hedder gethostbyaddr() og ved at lade PHP indsætte $_SERVER[“REMOTE_ADDR”] i denne funktion, kan du ved at trække den sidste del af hostname (efter det sidste punktum) ud, præsentere danske reklamer til hostname1234.cybercity.dk og franske reklamer til hostname1234.club-internet.fr.

Ulempen ved at bruge denne metode er, at du kan komme ud for, at en bruger fra Tyskland måske har et hostname der hedder hostname1234.deutschetelecom.com og du derfor viser reklamer til denne besøgende, som egentlig kun var tiltænkt amerikanske besøgende, men der er en hurtig og nem måde, at segmentere dine besøgende på og undgå at spilde værdifuld reklameplads på besøgende, der ikke finder dine reklamer relevante.

Metode 2:

En anden metode, man kan benytte sig af, er at vælge den kampagne, du ønsker at målrette i AdWords og klikke på Settings-knappen. Derefter finder du det punkt, der kaldes Locations and Languages og redigerer lokationen. Lokationen kan du f.eks. indstille til Danmark eller flere lande, hvis det er relevant. Herefter kan du gå ind på søgefunktionen og taste den lokation ind, som du ønsker, at din hjemmeside skal målrettes til, og derefter vælger du den, når den kommer frem. Man kan derefter se de regioner, man har valgt, hvis man har valgt mere end én. Dette ser man både på en liste, der popper op, samt et kort, der visuelt viser dig, hvor byerne eller landene befinder sig i forhold til hinanden.

Proximity targeting

En del af geo-targeting er det, der kaldes proximity targeting. Man klikker først på knappen, hvor der står ’Radius’, og derefter kan du vælge en radius distance rundt om den lokation, du finder mest relevant at vælge i forhold til din virksomheds målgruppe. Man kan indtaste en lokation, som derefter bliver den centrerede del af radiussen. For at specificere distancen rundt om den ønskede lokation, kan du indtaste et tal, der angiver hvor stor distancen må være.

Trafik

Efter at have valgt de lokationer, som man mener passer til virksomhedens målgruppe, kan man derefter løbende se på, hvilke af stederne, der genererer mest trafik. Dette gør man ved at klikke på knappen, hvor der står ’Locations’ under Settings. Herunder kan man se, hvor mange klik, man har fået fra de udvalgte områder. Derudover kan man se en oversigt over, hvad prisen er på et klik fra ét område i forhold til et andet.