Sådan finder du en IP-adresse bag en hjemmeside

Hjemmesider har IP-adresser og du som bruger kan have interesse i at finde IP-adressen på et websted til fx at tjekke hvilket land hjemmesiden er registreret i. Du kan også bruge denne information til at lave et ”reverse lookup” af siden og finde ud af den pågældende side er hostet af det bedste webhotel. Nedenfor får du gode tips til at finde en IP-adresse bag en hjemmeside.

 

Hvad er en IP-adresse?

IP er forkortelse af Internet Protokol og hvis din computer er på et lokalt netværk, så får den tildelt en intern IP-adresse. I denne artikel fokuserer vi dog på eksterne IP-adresser, som er de der identificerer elementer på nettet. En IP-adresse kan på nogle punkter sammenlignes med et telefonnummer, da det er en række cifre, som computere bruger til at kommunikere på det store World Wide Web. Takket været en IP-adresse ved internettet hvor data skal sendes hen.

 

Find en IP-adresse i Windows

Du kan blandt andet bruge din egen computer til at søge efter en IP-adresse ved at følge følgende trin:

  • I Windows skal du klikke på Windows logoet i det nederste venstre hjørne på skærmer.
  • Derefter skal du taste ”Command Promt” i start, så du søger efter Command Prompt app’en.
  • Klik på app’en når den dukker op på skærmen.
  • Indtast ”tracert to” efterfulgt af et mellemrum og derefter hjemmesidens URL uden ”www.” foran.

Du kan fx søge på ”tracert to Facebook.com.”

  • Når du klikker på Enter-knappen, så vil du se ”Tracing Route to” efterfulgt af hjemmesidens URL og IP-adresse.

Hvis du har søgt på Facebook, så vil der sikkert stå noget i stil med ”Tracing Route to Facebook.com (69.63.176.0), som er en af de mange IP-adresser, som det sociale medie bruger.

 

Find en IP-adresse med din telefon

Der findes flere forskellige apps, som kan benyttes til at finde IP-adresser. Du kan fx downloade iNetTools til iOS til fx din iPhone eller PingTools Network Utilitiez til Android. I iNetTools skal du vælge Trace Route og her kan du indtaste navn på siden under ”Server”. Igen kan du fx skrive Facebook.com og derefter trykke på ”Start” i øverste højre hjørne. Derefter kan du finde IP-adressen under resultatet og det positive ved denne form for søgning er at du får ekstra information som fx at Facebook bruger mange forskellige IP-adresser.

 

Find en IP-adresse på internettet

Der findes flere forskellige hjemmesider, som giver mulighed for at finde andres IP-adresser. Hvis du skriver ”check website IP address” ind i søgefeltet på fx Google vil du hurtigt finde mange hjemmesider, som giver mulighed for at finde en IP-adresse.

 

Brug VPN til at skjule dig på nettet

Hvis al den snak om hvor nemt det er at finde IP-adresser har gjort dig lidt bekymret, så kan vi berolige dig med at sige at du også nemt kan skjule dig på nettet. Hvis du ikke ønsker at en sides ejer kan benytte din IP-adresse til at vide hvilket land du befinder dig i og hvem din internetudbyder er, så kan du investere i en Virtual Private Network (VPN)-forbindelse, som bliver til et mellemled mellem internettet og dig og dermed kan virksomhedsejere nærmest ikke gætte hvilken by du bor i.

Kategorier: Internet protokoller

0 Kommentarer

Skriv et svar

Profilbillede pladsholder

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.