Vi lever i dag i den såkaldte informationsalder, som også meget sigende bliver benævnt “computeralderen”. Begrebet giver næsten sig selv. Computeren og internettet udgør en essentiel del af vores liv og hverdag. Næsten alt, hvad vi foretager os, er forbundet med internettet og internet-enheder på den ene eller den anden måde. Det gælder alt fra online underholdning, offentlige dokumenter, netbank og endda sociale begivenheder.

Et stadig større liv online kræver dog også en tilsvarende forståelse for de farer, der lurer på nettet. Når folk bevæger sig online, følger hackere, cyberkriminelle og andre luskede typer med. Derfor er det afgørende at være sikker og beskyttet, når man færdes online, uanset hvad man laver. Vi guider dig her igennem de bedste måder, hvorpå du kan bevare din online sikkerhed i 2023.

Hold dig til danske licenserede casinoer, når du spiller online

Hvis du er typen, der elsker online spil, såsom online casinospil, er der utallige muligheder på nettet. Et godt online casino er et casino, der passer godt på sine spillere. Derfor bør du først og fremmest kigge på casinoets spillelicens, før du vælger en platform. Det er nemlig ikke uvæsentligt, hvilken spillelicens casinoet eller bookmakeren har.

Ved at vælge et online casino med dansk spillelicens er du sikret et casino, der er underlagt en af verdens strengeste spillelovgivninger. Derudover får du sikre og krypterede platforme at spille på samt masser af hjælpelinks, hvis du skulle få problemer.

Brug en VPN, når du færdes online

Mange hjemmesider yder en vis online beskyttelse i sig selv, men det kan aldrig skade at være ekstra sikker, især hvis uheldet skulle være ude, og man støder på en hacker. For at undgå dette kan man benytte en VPN, et såkaldt virtuelt privat netværk, der krypterer al trafik, der sendes og modtages på ens enhed, uanset om det er en computer, mobil eller tablet. En VPN kan også tildele en fremmed IP-adresse, så hjemmesider og andre ikke kan spore ens geografiske lokation.

VPN-udbydere som NordVPN har endda funktioner, der kan blokere irriterende pop-up-reklamer og tjekke links og hjemmesider for malware, før man klikker på dem.

Gør brug af antivirus-programmer

Udover at skjule sin IP-adresse og beskytte sig mod malware ved hjælp af en VPN, er det også klogt at bruge et antivirus-program. Man kan finde gratis programmer på nettet, men det bedste ville være at finde en købeversion, da man her er mere sikker på kvaliteten. Nogle tror fejlagtigt, at vira tilhører fortiden, men desværre er vira stadig en trussel, der kan ramme selv den mest forsigtige bruger. Det er derfor en god idé at beskytte sig imod dem.

Opdater dine systemer med den nyeste software

Der er en grund til, at mobile enheder, computere og softwareproducenter udsender opdateringer. Det handler ikke kun om at gøre produkterne sjovere og mere avancerede, men også om sikkerhed. Hackere er altid et skridt foran software- og hardwareproducenterne, så det er vigtigt at være på forkant. Ved konstant at opdatere dine systemer med de seneste sikkerhedsopdateringer vil du altid have en lille fordel, når det kommer til sikkerhed. Det er bedre at opdatere tidligt end at udskyde det. Mange mennesker har en tendens til at udskyde opdateringer.

Lån aldrig din enhed ud og slip den aldrig af syne

Selvom det kan virke uskyldigt at låne din enhed ud, hvad enten det er en tablet, mobil eller bærbar computer, bør du undgå det, især hvis du ikke kender personen godt. På blot få minutter kan der installeres malware eller virus på din enhed, som senere kan bruges til at spionere på dig eller endda stjæle dine oplysninger.

Undgå at være online via offentlige netværk Det kan være fristende at bruge et offentligt Wi-Fi-netværk i nærheden, hvis du er udenfor og vil spare data. På offentlige netværk har du ikke kontrol over, hvem der bruger netværket. Hvis netværket er ubeskyttet, kan der potentielt være hackere og andre cyberkriminelle, der lurer og venter på intetanende brugere, der logger på og udsætter deres enheder for fare.

Kategorier: Uncategorized