Rigtigt mange danskere over 18 år, har adgang til et kreditkort og det kreditkortet mere udbredt end mange måske lige er klar over. Faktisk har over 2 millioner danskere et kreditkort til rådighed, men dermed også mange, der ikke har et kreditkort. Hvis man er en af dem eller hvis man er en af dem der allerede har et kreditkort, men ønsker at finde noget bedre, så kan det virke uoverskueligt, da der findes utroligt mange muligheder.
Udbyderne er oftest de samme, men når det kommer til udstedere, så findes der rigtigt mange muligheder, end der gjorde før i tiden. I dag kan man få et kreditkort igennem sin bank, igennem et låneinstitut eller et finansieringsselskab, ja selv igennem en større og meget kendt supermarkedskæde. Med alle disse muligheder, kan det være svært at finde ud af hvad det bedste kort er og ikke mindst hvordan man finder frem til det. Det har vi besluttet os for at gøre let for dig, så derfor har vi udarbejdet denne artikel, som vi håber du vil læse.
Hvad er et kreditkort uden sikkerhed?
Som udgangspunkt er der ikke noget kreditkort, der kræver at man stiller sikkerhed, som man kender det fra forskellige lånetyper. Ordet sikkerhed, skal i denne forbindelse ses som et udtryk for, at der er tale om, at man kun kan få et kreditkort, hvis man kan leve op til forskellige krav til ens økonomi. Man skal altså ikke stille sikkerhed i sin bolig eller bil, som man skal, hvis man f.eks. skal låne et større beløb, til f.eks. køb af et sommerhus eller lign. På kredittkortinfo.no/uten-sikkerhet, kan du læse mere om hvad dette kreditkort indebærer.
Hvilke krav skal man opfylde for et kreditkort?
Hvis man er interesseret i at få et kreditkort eller skifte til et andet, så skal man først og fremmest være fyldt 18 år. Det skyldes at der er tale om en juridisk forpligtelse, på samme måde, som hvis man underskriver en låneaftale. I Danmark skal man være myndig, for at kunne optage ethvert form for lån, hvilket altså også inkludere kreditkort. Men det er ikke nok, at man er over 18 år. Man skal også leve op til andre specifikke økonomiske krav.
Et af dem, er ens tidligere historik med lån eller anden gæld. Hvis man som konsekvens af ikke at have betalt af på sin gæld eller hvis man har ubetalte regninger der er røget til inkasso og måske endda i fogedretten, er blevet registreret i RKI, skal man ikke forvente at der findes nogen udstedere, som er villige til at godkende ens ansøgning om et kreditkort. Med andre ord, så kan man godt glemme alt om et kreditkort, hvis man har en dårlig historik.
Udover disse meget basale krav, så stilles der også krav til hvor mange penge man har mellem hænderne hver måned, og her menes der ikke hvor meget man får i løn hver måned, men om hvor meget man har tilbage, når man har betale sine faste udgifter og forpligtelser. Dette kaldes rådighedsbeløbet og som navnet indikerer, er der tale om det beløb man har til rådighed, når man har betalt husleje og andre regninger, mad, tøj og fornøjelser inkluderet.
Hvor kan man få et kreditkort?
Som vi allerede har nævnt længere oppe i artiklen, så findes der i dag en lang række udstedere, som kan tilbyde et kreditkort. De fleste vælger at ansøge om et kreditkort igennem deres bank, da det er her de har deres lønkonto, budgetkonto og eventuelle lån. Det gør det nemt og praktisk, da man ikke skal til at forholde sig til en ny udsteder, som man ikke kender eller har nogen forudgående relation til, modsat hvad man har til sin egen bank.
Banken er et trygt sted at ansøge, fordi man allerede kender den og måske endda har en fast rådgiver tilknyttet, som man ofte taler med om ens økonomi. Dette kan være en stor fordel, når det kommer til ens chancer for at blive godkendt til at få et kreditkort. Mange vælger dog alligevel at gå udenom banken, hvilket der kan være mange forskellige grunde til. Måske vil man ikke have at banken snager i dette område af ens økonomi, af frygt for det vil påvirke ens fremtidige muligheder, for at optage et større lån, enten til bil eller ny bolig.
Uanset hvad der måtte ligge til grund for dette, så er det ikke nødvendigvis en dårlig beslutning, da mange af de andre muligheder er lige så gode. De forskellige lånefirmaer kan nemlig udstede kreditkort på lignende vilkår, med mindre forskelle, ligesom det endda er muligt at få et kreditkort, hvis man vælger at ansøge om det i Coop Bank, som er det samme firma, der står bag de forskellige supermarkeder som f.eks. Superbrugsen og Dagli’Brugsen.
Hvilken udbyder skal man så vælge?
At der er mange muligheder på kreditkortmarkedet, kan virke uoverskueligt, men det er faktisk ikke så kompliceret, som mange måske går og tror. I Danmark er de forskellige udbydere underlagt de samme strenge regler, hvilket ikke efterlader rum til den helt store konkurrence. Derfor vil forskellene ofte være minimale, men ikke så minimale, at der ikke er noget at hente, hvis man vælger en kreditkortudbyder fremfor en anden type udbyder.
Som sagt så vælger de fleste banken og det er også det mest nærliggende, men det er langt fra altid det er det bedste valg. Det afhænger nemlig meget af ens generelle økonomiske situation. Det kan f.eks. være, at man ikke ønsker at banken skal have et endnu dybere indblik i hvad man bruger sine penge på. Ikke fordi man gør noget man ikke må, men fordi man ikke kan lide tanken om, at ens bank ved alt om hvad man foretager sig økonomisk set.
Hvis man vælger en af de andre udbydere, som f.eks. et af de mange låneselskaber man kan finde på nettet, så får de selvsagt et indblik i hvad man bruger sine penge på, men da man ikke har andre forpligtelser der, kommer de ikke til at have så bredt et indblik, som ens egen bank har. Det kan føles mere trygt for nogen og i sidste ende, afhænger det af behov. Coop Bank og andre lignenden banker, udsprunget af andre og større firmaere, er også en af de muligheder man har, men nogle vil nok tænke, at det ikke virker særligt seriøst eller måske trygt, at låne af et firma, der er specialister i dagligvarer, men faktisk kan det være en fordel, da et kreditkort herigennem, kan give andre fordele, når det kommer til ens indkøb.
