Vi dater på livet løs, takket være de online platforme. Faktisk er det ret banebrydende, hvordan vi går til kærligheden i dag i forhold til for bare 10 år siden. Mulighederne er mange, forbuddene få, og internettet flyder over med apps og dating sites.

Der er ikke nogen tvivl om, at internettet har ændret vores kærlighedsliv og vores dating-vaner. Der er stort set ikke det, der ikke er muligt på dating-scenen nutildags, og hvad end man er på udkig efter noget livslangt eller en enkelt nat, kan det findes med et par klik på en platform på nettet. 

Den online datings indtog i vores liv og vores hverdag har i vid udstrækning ændret vores måde at date på. Her er en lille håndfuld eksempler på, hvordan den online dating har virket banebrydende på vores kærlighedsliv, og hvordan vi dater på banebrydende nye måder. 

Læs med og bliv inspireret til dit næste online dating-eventyr! 

1. (Næsten) blind dating 

I dag er det helt almindeligt, men når man tænker over det, er det altså ret vildt: Du møder et helt fremmed menneske på baggrund af et par billeder, og så bruger I en dag eller en aften sammen. Online dating er i sagens natur et utrolig udansk fænomen, eftersom vi danskere er kendt for at være stort set umulige at komme ind på livet af. 

Men takket være de online dating-platforme mødes vi nu med vidt fremmede mennesker og bruger timer i deres selskab. Det er altså ret banebrydende, og uden internettet var det nok ikke blevet så almindeligt. 

2. Vilde oplevelser 

Fordi online dating er blevet så almindeligt, er mange også blevet trætte af den klassiske date ved cafébordet. Så er en vild oplevelse på daten et godt alternativ, hvor man får set noget andet end hinandens kaffekopper. 

Det kan være alt fra at udfordre højdeskrækken i en svævebane til at tage i forlystelsespark og prøve de vildeste rutsjebaner. Den slags dates knytter folk sammen på en helt anden måde, og samtidig får man en oplevelse, der er værd at huske – også selvom daten ikke bliver til mere.

3. Sanselige møder

Og nu vi snakker om vilde oplevelser… I dag er det ikke ildeset at møde nogen for sanselighedens skyld. Således findes der online platforme til alt fra rollespil og pikant udklædning til dominans, underkastelse og sex i det fri

Det er ret banebrydende, hvor meget vores forhold til seksualitet og seksuelle udfoldelser har ændret sig. Her kan vi helt sikkert også takke de online dating-platforme for at have bidraget til at gøre emnet langt mindre tabuiseret.

Kategorier: Uncategorized