Kan du huske dengang, man kunne oprette en profil på en hjemmeside ved blot at indtaste sin mailadresse og finde på en adgangskode? Måske skulle man bekræfte sin mail, men så var den heller ikke længere. Sådan fungerer det stadig mange steder. Andre hjemmesider vil derimod vide betydeligt mere om, hvem man er.
I Danmark er MitID blevet en fast del af hverdagen. Vi bruger det, når vi skal i banken, læse Digital Post eller ordne forskellige ting hos det offentlige. Og efterhånden er den digitale identifikation også blevet almindelig hos private virksomheder.
Det gælder blandt andet online casinoer. Her støder man på søgninger som danske casinoer uden MitID, selv om casinoer med dansk licens som udgangspunkt skal benytte MitID eller en anden elektronisk identifikationsløsning, der er godkendt af Spillemyndigheden. Udenlandske spillesider kan have andre procedurer, men det betyder ikke nødvendigvis, at man slipper for at dokumentere sin identitet.
Dengang et brugernavn var nok
I internettets første år var det forholdsvis nemt at oprette sig på diverse hjemmesider. Man valgte et brugernavn, fandt på en adgangskode og var derefter klar til at bruge siden.
Der var naturligvis også problemer med den fremgangsmåde. Folk genbrugte deres adgangskoder, og det var ikke altid særlig svært at udgive sig for at være en anden.
Mange kan sikkert huske, hvordan man tidligere brugte den samme kode til både sin mail, et debatforum og måske en netbutik. Det var bekvemt, men bestemt ikke nogen god idé.
Efterhånden begyndte flere tjenester at kræve ekstra sikkerhed. Først kom bekræftelser via mail og sms, senere særlige godkendelsesapps og biometriske løsninger.
I dag virker det næsten mærkeligt, hvis en netbank kun beder om et brugernavn og en adgangskode.
Fra NemID til MitID
NemID blev lanceret i 2010 og fik hurtigt en central plads i danskernes digitale hverdag. Det karakteristiske nøglekort med engangskoder var i mange år noget, de fleste havde liggende i en skuffe eller pung.
Da MitID begyndte at afløse NemID i 2021, var det derfor en ganske omfattende ændring.
Det gamle papkort blev erstattet af blandt andet en app, hvor man kan godkende sin identitet direkte på telefonen. Der findes også fysiske alternativer til personer, som ikke ønsker eller kan bruge appen.
MitID bruges i dag til langt mere end offentlige selvbetjeningsløsninger. Banker, pensionsselskaber og forskellige private tjenester benytter systemet til at kontrollere, hvem de har med at gøre.
Men hvorfor er det egentlig nødvendigt at identificere sig så grundigt?
Det handler ikke kun om at holde hackere ude
Når en hjemmeside beder om identifikation, skyldes det ikke altid bekymringen for, at nogen skal stjæle en adgangskode.
For banker og andre finansielle virksomheder handler det også om lovgivning. De skal kende deres kunder og blandt andet være opmærksomme på mistænkelige transaktioner.
Online casinoer er underlagt lignende krav. Her skal operatørerne blandt andet kontrollere spillernes identitet, alder og relevante oplysninger om deres kundeforhold.
Hos danske licenserede spiludbydere bliver MitID desuden brugt i forbindelse med de elektroniske identifikationskrav, som gælder for spilkontoen.
Det er altså ikke bare en ekstra sikkerhedsfunktion, virksomhederne selv har fundet på. I flere brancher er kontrollen en del af de regler, man skal følge for overhovedet at drive virksomhed.
Hvorfor bruger andre lande ikke MitID?
Rejser man uden for Danmark, opdager man hurtigt, at MitID ikke er en universalløsning.
I Sverige findes BankID, mens Norge har sin egen BankID-løsning. Andre lande benytter andre former for digital identifikation, og nogle tjenester kontrollerer stadig kunderne gennem pas, kørekort eller anden dokumentation.
Det giver en del forskelle, når man besøger internationale hjemmesider.
En udenlandsk tjeneste kan eksempelvis bede brugeren om at uploade et billede af sit pas. Andre steder skal man gennemføre en videokontrol eller tage et billede af sig selv, som sammenholdes med identitetsdokumentet.
Sådanne løsninger kan være besværlige. Til gengæld er de ikke nødvendigvis mindre grundige end digital identifikation med en national app.
Det afhænger af, hvordan kontrollen bliver udført, og hvilke sikkerhedskrav virksomheden skal overholde.
Bliver adgangskoden snart fortid?
Der er allerede sket meget på området for digital sikkerhed. Mange nyere mobiltelefoner kan låses op med ansigtsgenkendelse eller fingeraftryk, og flere internettjenester er begyndt at understøtte såkaldte passkeys.
En passkey gør det muligt at logge ind uden en traditionel adgangskode. I stedet bruges en kryptografisk nøgle, som er knyttet til brugerens enhed eller en sikker kontoløsning.
Det kan både være nemmere og mere modstandsdygtigt over for phishing, hvor svindlere forsøger at lokke adgangskoder ud af folk.
Der er dog forskel på at logge sikkert ind og at dokumentere sin juridiske identitet. En passkey fortæller ikke i sig selv en virksomhed, hvad brugeren hedder, eller hvor gammel vedkommende er.
Derfor vil vi sandsynligvis fortsat møde forskellige former for identitetskontrol på nettet.
Og måske er det egentlig den største forandring siden internettets barndom. Dengang handlede det mest om at finde på en adgangskode, man kunne huske. I dag handler det i stigende grad om at kunne bevise, hvem man er, uden samtidig at udlevere flere personlige oplysninger end nødvendig.