Du har måske allerede stiftet bekendtskab til CRO. Det kan hurtigt blive uoverskueligt at finde rundt i, hvad der er rigtigt og forkert – og vigtigst af alt hvordan CRO kan øge bundlinjen på i din webshop. Vi vil derfor gennemgå, hvad CRO er, hvad forskellen på CRO og konverteringsoptimering er og hvad en konvertering betyder.

 

Behovet og udfordringen er altid forskellig fra virksomhed til virksomhed, og det er derfor også vigtigt for dig at overveje, hvad dit behov og udgangspunkt er.

Hvad er CRO?

CRO står for “Conversion Rate Optimization”, på dansk direkte oversat til “konverteringsrate optimering”, som vi i talesprog trækker sammen til konverteringsoptimering. Det handler i bund og grund om at optimere antallet af besøgende, der konverterer til et køb.

 

Det er et meget vigtig begreb for alle e-handlere og webshopejere, fordi det kan have kæmpe stor indflydelse på omsætningen og bundlinjen.

 

Men hvad betyder CRO egentligt – og hvordan optimerer du sin konverteringsrate? Det betyder helt lavpraktisk, at du kan lave nogle optimeringer på din webshop, der får konverteringsraten til at stige.

 

Det lyder måske simpelt – og det kan det også være, men oftest kræver det, at der findes nok data til grundlag for netop at kunne lave disse optimeringer. Dertil er en vigtig del også at kunne lave splittests for at få noget data på, om en hypotese rent faktisk kan holde stik – og om der er et grundlag for at lave den pågældende ændring og implementering.

Er CRO og konverteringsoptimering det samme?

Det kan skabe forvirring hos mange, når man søger og prøver at finde indhold, der omhandler CRO eller konverteringsoptimering. For er det egentlig to betegnelser for den samme term?

 

Det korte svar til om CRO og konverteringsoptimering er det samme er derfor også “ja”. CRO er faktisk den direkte forkortelse af “Conversion Rate Optimization” som på dansk betyder “konverteringsoptimering”. Så du kan trygt søge videre på enten CRO eller konverteringsoptimering og være sikker på, at de svar du finder omhandler det samme emne.

Hvad er en konvertering?

En konvertering er når en besøgende på din webshop såkaldt konverterer fra at være besøgende til at blive en købende. De gennemfører altså et køb på webshoppen, og når de gør det, er der tale om en konvertering.

 

Konverteringen er et ud af mange tal, man skal holde øje med når man har en webshop – og måske et af de vigtigste KPI’er til at måle på og give et virkelighedsbillede af, hvordan en webshop reelt set performer. Da det netop handler om, hvor stor en procentdel af de besøgende, der køber. Prøv kort at tænke på, hvor meget mere i omsætning, det kan betyde, hvis blot en lille procentdel flere af de besøgende konverterede til et køb frem for at forlade en fyldt kurv.

 

Det er det mest essentielle, når det kommer til konverteringsoptimering. I virkeligheden er der rigtig mange splittests man kan lave på mange forskellige parametre for i sidste ende at træffe den rigtige beslutning omkring de implementeringer, der skal til, for at øge konverteringsraten.

Kategorier: Uncategorized

0 Kommentarer

Skriv et svar

Profilbillede pladsholder

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.