Det er blevet mere populært end nogensinde før at anvende en VPN (Virtual Private Network), både på telefonen, computeren og sågar TV’et. Dog er der nogle generelle misforståelser om, hvad en VPN egentlig gør og ikke gør, og mange bruger derfor VPN med en falsk tryghed.
Her kigger vi nærmere på tre ting en VPN gør, og tre ting en VPN ikke gør – dette uanset om det er en betalt eller en gratis VPN. Man kan nemt finde begge dele online, og de har som regel deres helt egne fordele og ulemper.

3 ting VPN gør

● En VPN holder dig anonym på nettet – grundet den krypterede forbindelse der går via mellemmanden (din VPN), kan eks. din internetudbyder ikke logge din internethistorik, hvilket kan give dig både tryghed og frihed til at browse frit på internettet. Dog kan din VPN-udbyder have indbygget en måde hvorpå de kan opsnappe denne information alligevel, så vælg med omhu. Generelt kan det ofte betale sig at give et mindre beløb månedligt eller årligt for sin VPN, da det som regel også betyder en mere alsidig, stabil og hurtig forbindelse.

● VPN kan få dig til at se indhold, der er blokeret i nogle lande – hvis du f.eks. er ude at rejse, men gerne vil se DR-kanalerne, så vil en del af eller hele indholdet være skjult. Men med en VPN kan du få det til at se ud som om, at du kommer fra Danmark, og dermed kan du nemt få adgang alligevel, hvilket du selvfølgelig har ret til som licensbetaler. Dette kan også bruges til at finde billigere flybilletter eller hotelværelser, da priserne kan variere fra land til land.

● Du kan bruge offentlige Wi-Fi-hotspots mere sikkert – der er altid en hvis risiko forbundet med at benytte sig af offentlige Wi-Fi-hotspots, som man blot opretter forbindelse til og surfer løs på. Særligt hvis der ikke engang er et kodeord på, skal du være ekstra varsom. Med en VPN vil det ikke fremgå på netværket hvem du er, og det vil blive sværere for ondsindede brugere eller skabere af Wi-Fi-hotspottet at kunne skade dig eller din enhed – men altså ikke umuligt.

3 ting VPN ikke gør

1. Du sletter dine spor med en VPN – det er en udbredt misforståelse, at man med en VPN kan bevæge sig uset på internettet. Du vil således stadig kunne få lagret cookies og gemt din internethistorik, ligesom de servere (hjemmesider) du besøger, også sagtens kan se, at der har været nogen forbi, og hvad de har foretaget sig. Her skal du i stedet kigge på dine browserindstillinger, da de nævnte ting ikke har noget med selve VPN’en at gøre.

2. En VPN beskytter mod virus og malware – der er sjældent direkte noget ved en VPN, der beskytter en mod virus eller malware. Man kan få VPN’er med indbyggede firewalls og andre tjenester, der hjælper med at beskytte dig online, bl.a. ved at advare dig om kendte phishing-hjemmesider. Dette kræver selvfølgelig, at de er kendt og registreret i forvejen af VPN-udbyderen, og i udgangspunktet er der altså ikke noget ved en VPN i sig selv, der gør dig mere sikker på virus- og malware-området.

3. Beskytter mod hackere – selvom risikoen er lavere når du bl.a. ikke viser dig online med din egen IP-adresse, så er risikoen for at blive udsat for hacking bestemt stadig til stede. Det kan f.eks. være via tredjepartsprogrammer eller phishing-angreb. Dette gør en VPN i udgangspunktet ikke noget mod, som beskrevet i forrige afsnit, og du skal således stadig bevæge dig på internettet med agtpågivenhed overfor alt mistænkeligt.

Kategorier: Online Sikkerhed

0 Kommentarer

Skriv et svar

Profilbillede pladsholder

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.